Backlog
Nyhedsbrevet er især henvendt til dig, der arbejder med digital udvikling i mediebranchen eller udvikler digitale medier. Det er egentlig ikke så vigtigt, om du er udvikler, designer, projektleder, journalist, redaktør - eller chef.
Eller marketer eller kommunikatør for den sags skyld.
Medier og udgivelse er efterhånden mange forskellige ting, og derfor håber jeg, at mange udenfor den "klassiske" mediebranche også vil læse med. Jeg tror på, vi alle har gavn af at have en samtale om udvikling af digitale medier.
Er du stadig i tvivl? Derfor skal du læse med
Abonnér
Da det er et nyhedsbrev, kræver artiklerne, at du er abonnent, for at du kan læse dem. Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Navnet
Indenfor produktudvikling er backloggen det sted, hvor man holder en prioriteret liste over de ting, der skal udvikles og implementeres. På den måde er en backlog der, hvor vision, strategi og roadmap bliver til virkelighed. Hvor snakken bliver til handling. Her kan du finde inspiration til jeres egen backlog.
Hvem skriver?
Mit navn er Lars K Jensen, og jeg rådgiver medier og organisationer i digital udvikling og brugerforståelse.
Jeg har baggrund i journalistikken og har arbejdet med digital udvikling (både som journalist, projektleder og leder) i mediebranchen i mere end 10 år. Den viden og erfaring stiller jeg også til rådighed som rådgivning.
Jeg udgiver også Digital Ugerevy, der er en opsamling på nyheder og tendenser i den digitale mediebranche.